Floating er din velfortjente pause

Komplet guide til floating i Danmark

Floating tilbud

Hvad er floating?

Floating  er en form for wellness og terapi, der handler om at flyde. Du flyder i vandet i en floating tank (floating spa) og der er fuldstændig ro omkring dig. Det bygger på de samme principper som meditation og er ideelt til at give dit sind en pause.

Floating kaldes også for sensory deprivation therapy og denne form for terapi drager nytte af de mange fordele, der er ved at flyde i vand med tilsat Epsom-salt, samtidig med at indtryk fra lyd og lys dæmpes.

Det handler om at udelukke sanseindtryk, fordi man på den måde kan skabe den optimale form for ro, mindfullness og afslapning. Det høje saltindhold i vandet gør at man føler sig vægtløs og skaber de perfekt rammer for en afslappende oplevelse.

Følelsen ved floating er svær at beskrive, den skal opleves!

Vægtløshed

Det høje saltindhold i vandet gør at du flyder ubesværet og med en følelse af vægtløshed.

Komplet stilhed

Når man har ligger i tanken og har ørene under vand, så udelukkes al lyd. Det giver ro.

Ingen lys

Floatingtanken er optimeret til at reducere lys, så sanseindtryk fra lys og farver.

Ingen følelse

Vandets temperatur er optimeret til kroppens og derfor mærkes vandet ikke.

De bedste floating tilbud – Floating i Danmark

Vi har samlet de bedste floating tilbud i Danmark for dig. Du skal egentlig bare vælge, hvor du vil prøve floating henne – uanset om det er første, anden eller tredje gang du skal prøve det. Når først man har prøvet floating, så er der en god chance for at man bliver bidt af det. Der findes også muligheder for par, hvor man kan dele floatingoplevelsen sammen i et privat parrum.

Hvorfor skal du prøve floating?

Træk stikket – sådan for alvor!

Det kan være svært at trække stikket i en travl hverdag. Floating giver dig mulighed for at gøre det for alvor – du vil opleve en helt ny form for ro når du er vægtløs.

Tænk på alt andet end hverdagen

Nyd en stund med komplet ro. Du kan bare fokusere på dig selv og på at komme helt ned i gear. Det er en helt anden form for afkobling end du er vant til.

Forkæl dig selv – det fortjener du!

Floating handler også om 100% selvforkælelse. Det er en oplevelse til dig (og evt. din partner), som du skal nyde, for din egen skyld.

Guide til floating

Vi har samlet alt det du skal vide om floating i vores guide. Her kan du få et dybere indblik i terapiformen og dens mange fordele, samt få svar på alle de spørgsmål du måtte sidde med. Nu kalder vi det “terapi” og det er det sådan set også – det er terapi for sjælden, sindet og kroppen, men det er lige så meget en form for wellness.

Der er ingen tvivl om at der fra vores side skal lyde en kæmpe anbefaling til at prøve floating. Vi er ret sikre på at du ikke vil fortryde det – og at der er en god chance for at du har lyst til at prøve det igen og igen.

Floating er, som du måske allerede har opdaget, egentlig ganske simpelt. Der er dog lidt mere til det end blot det faktum, at man skal flyde i en tank fyldt med saltvand. Terapiformen har rødder helt tilbage til 1950erne, hvor den opstod på baggrund af en forskers interesse for det menneskelige sind.

På trods af rødderne, der går langt tilbage i tiden, så er det dog en relativt ny terapiform, især i Danmark. Vi har først lige set starten på de første steder, der tilbyder floating og den trend kommer med stor sandsynlighed kun til at fortsætte.

Historien bag floating – hvor stammer det fra?
Floating stammer fra USA. Terapiformen har rødder tilbage til 1950erne. Den amerikanske psykiater og neurolog Dr. John C. Lilly, ville undersøge og studere effekterne af at isolere hjernen og finde svar på ellers ubesvarede spørgsmål om det menneskelige sind. En af løsningerne på at isolere hjernen og tankerne, var at udelukke så mange eksterne sanseindtryk og stimuli, som muligt.

Dr. John C. Lilly udviklede i 1954 den første floating tank i verden. Hele idéen bag tanken er den samme som den, der benyttes i dag. Det var en lukket tank, der indeholdte vand med højt saltindhold og argumentet bag var at udelukke så mange eksterne stimuli som muligt.

I dag er metoden blevet forfinet og blevet tilgængelig for alle. Der findes flere og flere steder, som udelukkende har fokus på at skabe den bedste floating oplevelse. Her kæles der virkelig for den gode og afslappende oplevelse. Der er tjek på alting og faciliteterne er i top, så det er bare med at komme afsted, så du kan prøve det.

Sensory Depriviation Therapy

Floating kaldes også for sensory deprivation therapy. Altså handler floating om tre ting; sanseindtryk, afskæring af stimuli og terapi. Kombinationen af de tre elementer er blevet til det vi i dag kender som floating.

Hele idéen bag denne form for terapi er, at man afskærer vores sanseindtryk for at skabe en helt anden form for ro og afslapning. Den første og nok vigtigste del af dette er at man er vægtløs. Denne vægtløshed skabes af vand med tilsat Epsom-salt. Man ligger i vandet, hvor man helt ubesværet og naturligt vil flyde. Selvom du aldrig har været god til at flyde, så vil det ikke blive et problem her. Når du flyder i vandet, så vil du opleve hvordan din krop føles komplet vægtløs – det er en stor del af hemmeligheden bag floating.

Man kombinere vægtløsheden med at ørene er under vand og have en tank, der reducerer udefrakommende lyd. Du kan ved langt de fleste steder få ørepropper udleveret, så der ingen ubehageligheder er ved at have ørene under vandet. Hvis du nogensinde har prøvet at have hovedet under vand, så kender du nok til det “vakuum”, der nærmest skabes under vand. Man kan stort ste udelukke alle lyde på den måde. Dertil lukkes tanken og mørket sænker sig. Nu er stort set alle sanseindtryk sat ud af spil. Du er vægtløs, der er stille og indtryk fra farver og lys er elimineret.

Dét er hele idéen bag floating. Det er vejen til at hjernen kan falde i en dyb tilstand af afslapning. Her kan man nå et stadie af mindfullness, som ellers kun øvede indenfor meditation kan nå. Det er følelsen af 100% ro, afslapning og maksimal velvære for krop og sjæl.

Hvordan fungerer det?

Lad os sige at du har bestemt dig for at ville prøve floating. Nu er du måske lidt nysgerrig på hvad der egentlig skal ske og hvordan det egentlig fungerer i praksis. Det er heldigvis ret så simpelt og vælger du en oplevelse her på siden, så modtages du af erfarende floating udbydere, som har helt styr på hvordan det skal foregå.

Floating foregår oftest i en såkaldt floatingtank. I disse er der som regel plads til én person. Der findes dog også flere udbydere, som kan tilbyde at man kan floate sammen. Dette vil ofte foregå i et floatrum, der ikke på samme måde er en lukket tank.

En floattank (float pod) er rummelig og har god plads til at man også kan bevæge sig. Man skal derfor ikke være så bekymret for om det føles klaustrofobisk. Tanken indeholder cirka 600 liter vand og vandet har en dybde på +/- 30 cm. Der er altså ikke ret dybt og der er godt plads til loftet i tanken. Vandet er tilsat Epsom-salt, som gør at man flyder fuldstændig ubesværet. Man skal altså ikke bekymre sig om flydeteknik, men blot nyde oplevelsen.

Tanken er optimeret både lyd- og lysoptimeret, så man så vidt muligt kan udelukke udefrakommende sanseindtryk. Tanken lukkes når man starter, så lyset kan dæmpes. Den kan selvfølgelig altid åbnes, hvis man måtte have brug for at komme ud. I de fleste tanke aktiveres lyset automatisk når tanken åbnes.

De fleste floatingoplevelser varer i cirka 60 minutter. Man floater altså i en times tid, men kan naturligvis stoppe når man har lyst. Der er også floats som varer længere end en time.

Hvad koster floating?

Floating befinder sig nogenlunde i midten af prisskalaen, når man taler om wellness og behandlinger. Generelt så kan wellness behandlinger og anden terapi godt løbe op, men ved floating får man faktisk ret meget for pengene. Den gennemsnitlige pris for floating er mellem 500 til 800 kr. Det varierer selvfølgelig fra oplevelse til oplevelse og fra sted til sted. Der findes også oplevelser, som kan koste over 1000 kr.

Man skal desuden have for øje om prisen gælder for en eller to personer. Det fleste parfloats koster cirka 400-500 kr. per person. Prisen dækker selvfølgelig over floating oplevelsen i sig selv, men inkluderer også ofte mere end det. Ved de fleste steder er prisen inklusiv introduktion til floating (hvis man er ny), omklædning, bad, produkter og lidt snacks samt drikkevarer efter man har floatet.

Hvorfor skal man prøve floating?

Der er mange gode grunde til at prøve floating. Den primære grund er selvfølgelig afslapning og den fantastiske wellness oplevelse, det er for både krop og sind. Det er din velfortjente pause og en af de bedste former for afslapning, der findes. Hertil er der dog også masser af både fysiske og mentale fordele. Der kan også være bestemte fordele for f.eks. gravide, personer med smerter og personer, der har omskifteligt skema eller rejser meget.

Hvad er fordelene ved floating?

Floating bringer masser af fordele med sig, som er udover det at man naturligvis får en utroligt rolig og afslappede oplevelse. Det er et velfortjent afbræk fra hverdagen, men kan også gøre mange gode ting for dig, både fysisk og mentalt.

CPH Float, som er eksperter i floating og selv tilbyder det i egen klinik, har fundet frem til hele ni fordele ved floating. De hyppigst nævnte fordele er:

  • Dyb ro og afslapning
  • Forbedret muskel restitution
  • Forbedret søvn
  • Reduceret stress
  • Boost af kreativitet
  • Styrkelse af immunforsvaret
  • Hjælper mod depression
  • Forbedret koncentration og fokus
  • Reducering af smerter

Der er altså masser af fordele ved floating. Disse bliver kun mere fremtrædende, hvis du floater regelmæssigt Det er ikke blot en utroligt behagelig og afslappende oplevelse, men også en oplevelse, der giver både mentale og fysiske effekter, som er gavnlige for alle, uanset hvem man er.

Floating for gravide

De fleste kvinder, der har prøvet at være gravide, kan nok nikke genkendende til at det til tider kan være hårdt. I takt med at graviditeten skrider frem, så stiger presset på kroppen og det kræver en hel del energi.

Floating har vist sig at kunne have en rigtig god effekt for gravide. Dette er netop fordi, at denne form for terapi introducerer vægtløshed, hvilket er en af de ting man kan sætte stor pris på, hvis man er midt i sin gravidtet. Gravide kan opleve en stor form for lettelse ved floating, fordi presset fra kroppen tages væk for en stund.

Floating for folk der rejser meget

Floating har vist sig at kunne forbedre evnen til at sove dybt og godt. Faktisk så siges det at en tur i en floating tank svarer til 4-8 timers søvn, fordi man opnår så dyb en form for ro og afslapning, når man er vægtløs og flyder i fuldstændig stilhed.

Floating kan anvendes til at genstarte døgnrytmen og fjerne jet lag. Derfor er floating en ideel form for terapi for folk, der rejser meget eller har skiftende rytme hver uge (f.eks. natarbejde).

Floating for folk med smerter

Floating kan også hjælpe folk, der døjer med smerter. Presset på kroppen lettes markant i floattanken og understøtter en smertelindring. Det kan derfor være en utroligt rar oplevelse, hvis man døjer med smerter, som f.eks. er kroniske.

Niveauet af endorfiner øges desuden ved floating. Dette kan også være med til at reducerer kroniske smerter.

Floating for sportsfolk & atleter

Hvis du dyrker meget sport eller sport på eliteplan, så kender du nok udfodringen omkring restitution, både fysisk og mentalt. Floating kan være en genvej for sportsfolk til at restituere bedre og få ro på de tanker og bekymringer, som man måske går rundt med. Faktisk er floating blevet beskrævet som den optimale restitutionsmetode for sportudøvere, særligt grundet evnen til at kombinere fysisk og mental restitution.

Floating kan føre til forbedret muskelrestitution, hvilket er relevant for mange sportsudøvere og især elite sportsfolk. Floating kan give mere mental klarhed og også lede til et boost i performance gennem vasodilatation. Flere store sportsstjerner benytter sig af floating som en del af deres restitutionsrutiner, heriblandt NBA spilleren Stephen Curry og NFL legenden Tom Brady.

Floating i Danmark

Selvom floating er relativt nyt, så er der allerede rig mulighed for at du kan prøve det herhjemme. Der findes med stor sandsynlighed et sted nær dig, som tilbyder floating. Vi ser også en tendens til at flere og flere steder kommer til, efterhånden som folk får øjnene op for wellnessformen og dens mange fordele.

Du kan finde flere floating oplevelser i København, men der er også muligheder i Jylland, hvor der er gode tilbud at hente i f.eks. Århus.

Ofte stillede spørgsmål

Floating er en terapi- og wellnessform, hvor du flyder i en floatingtank. Tanken indeholder vand, som er tilsat Epsom-salt. Det høje saltindhold gør at du flyder ubesværet og føler dig vægtløs. Samtidigt er sanseindtryk fra lyd og lys dæmpede. Denne kombination giver de optimale forudsætninger for 100% afslapning og ro i sindet.

Hvis du gerne vil prøve at floate, så kan du gøre det flere steder i Danmark. Vi har samlet en oversigt over steder, hvor du kan prøve at floate – f.eks. i Århus og København.

De fleste oplevelser koster fra cirka 500 kr. og op til 1.000 kr. Prisen afhænger lidt af stedet og om det er en eller flere personer, der skal floate, men som hovedregel kan du regne med 500-600 kr. for en times floating.

Der kan være visse sygdomme, som gør at man ikke bør floate (f.eks. epilepsi). Derudover frarådes man at floate hvis man har åbne sår, rifter, eksem, solskoldning og lignende hudproblemer. Du kan læse mere om hvem der frarådes at floate her.

De fleste floatingoplevelser varer som udgangspunkt i 60 minutter. Her er der tale om selve tiden man bruger i floattanken. Derudover har man også tid til både bad og omklædning. Det er også muligt at floate i kortere eller længere tid, hvis man ønsker det.

Det er helt normalt at falde i søvn imens man floater og der er ikke noget farligt ved det. Det høje saltindhold i vandet gør at det ikke er muligt at hovedet kommer under vand, så du kan roligt tage en lille lur i floattanken – faktisk har det vist sig at være bedre end søvn i en almindelig seng.

Det gode ved floating er at du sagtens kan bruge det som en engangsting til at koble helt af, men der er også masser af gavnlige effekter ved at floate regelmæssigt. Forskning har vist at regelmæssig floating giver de bedste resultater, så du kan roligt blive bidt af det.

Udgangspunktet ved floating er at man skal være så fri som mulig for at opnå den optimale form for ro og afslapning. For at gøre dette, så anbefales det at man floater uden noget tøj på. Det er dog helt op til dig selv om du ønsker at floate uden tøj eller om du ønsker at floate i badetøj. Vandet i floattanken renses selvfølgelig efter de højeste standarder, så du kan roligt floate uden tøj, hvis du ønsker det.

Frederiks Plads 28 , 8000 Aarhus
Pris: 695 kr.

Floating for par

ARRANGØR
pause recovery studio
KATEGORI
Floating
Rømersgade 25 , 1362 København
Pris: 599 kr.

Floating i København

ARRANGØR
Copenhagen Float
KATEGORI
Floating
Rømersgade 25 , 1362 København
Pris: 1199 kr.

60 minutters floating for 2

ARRANGØR
Copenhagen Float
KATEGORI
Floating
Fredensgade 42 , 8000 Aarhus
Pris: 600 kr.

Floating i Århus & København

ARRANGØR
Float Studio
KATEGORI
Floating